Nyheder16. juli 2015

Wroum, wroum! Bendtner giver den gas - tilbage bag rattet

En dom for spirituskørsel forhindrer fodboldspilleren i at køre på de danske veje – men ikke de udenlandske

Bendtners biler

Af: Camilla Linnebjerg og Jacob Heinel Jensen

Dommeren var klar i spyttet, da han i marts 2013 forbød Nicklas Bendtner at køre rundt på de danske veje i tre år. Dommen faldt, efter at den skandaleombruste fodboldspiller blev stoppet af politiet en nat i København med et udløbet engelsk kørekort i baglommen, 1,74 promille spiritus i blodet og i færd med at køre mod færdselsretningen.

Frakendelsen af kørekortet gælder dog kun i Danmark, så når fodboldspilleren opholder sig i udlandet, står det ham frit for at sætte sig bag rattet og trykke speederen i bund. Den chance forsømte den bilglade Bendtner naturligvis ikke, da han og Julie Zangenberg i sidste uge var på roadtrip i USA.

Den 27-årige stjernespiller havde lejet en overdådig Bentley, som han lod sig fotografere med på alle ledder og kanter for så at prale på Instagram.

Far var i den grad tilbage bag rattet med foden plantet solidt på speederen. Parret kom i hvert fald vidt omkring. I løbet af deres ferie nåede de at komme både en del rundt i Los Angeles og en tur til Malibu.

[node:aller-related-content]

At Bendtner har benzin i blodet, er ingen hemmelighed. Lige fra han blev gammel nok, har han kastet en del af sin fodboldformue efter lækre øser.

Hans vognpark har gennem tiden talt alt fra flere Mercedes-biler i forskellige modeller til en djævelsk Porsche, svinedyre Aston Martiner og naturligvis en rød Ferrari.

Læs meget mere sladder i denne uges SE og HØR, der er på gaden i dag:

- Christiane overraskede eksmanden: Tog Liam på sengen

- Tour-stjernen Jakob Fuglsang scorede teenager

Sponsoreret indhold