Nyheder1. april 2009

Bendt Bendtsen: Udskrevet

Den tidligere, konservative partiformand har forladt Rigshospitalet, har det fint, men skal tage det med ro i de kommende dage.
Bendt Bendsen og fru Kirsten er taget hjem til gården på Fyn, så han kan slappe af
Bendt Bendsen og fru Kirsten er taget hjem til gården på Fyn, så han kan slappe af
 Foto: Niels S. Andersen

- Han er udskrevet og har forladt Riget nu. Han har det fint, men han skal tage det med ro nogle dage, har lægerne sagt, fortæller De Konservatives pressechef Rikke Egelund til bt.dk.

Den tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen forlod tirsdag aften Rigshospitalet i København sammen med sin kone Kirsten, som havde været på hospitalet sammen med sin mand det meste af dagen og aftenen.

Bendt Bendtsen blev indlagt kort før frokost, da han fik et ildebefindende inde på Christiansborg under tirsdagens gruppemøde.

Bendt Bendtsen lider af sygdommen aterieflimmer, forstyrrelse af hjertets rytme, men lægerne fandt ikke, at der var grund til at beholde Bendt Bendtsen natten over.

Sponsoreret indhold