Nyheder26. marts 2015

Bekræftet: X-Files vender tilbage

Nu behøver du ikke længere kun at ’believe’, for det er hermed en kendsgerning, at FBI-agenterne Mulder og Scully igen skal undersøge paranormale aktiviteter i tv-serien X-Files
Af af

Se billederne: Mulder og Scully vender tilbage



X-Files, der på dansk en kort overgang hed 'Strengt fortroligt', vender ifølge ew.com atter tilbage på sin oprindelige sendeflade på den amerikanske kanal Fox efter 13 års pause.

Og for at gøre glæden endnu større, er det også David Duchovny i rollen som Fox Mulder og Gillian Anderson som Dana Scully igen samtidig med, at den oprindelige skaber, Chris Carter, der står bag instruktørpinden igen.

Læs også: Agent Scully taler ud om lesbisk affære

En af direktørerne for Fox Television Group Dana Walden siger til ew.com:

- Vi havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Chris med alle ni sæsoner af The X-Files, hvilket var en af de mest givende, kreative oplevelser i vores karriere. Vi er utroligt spændte på at udforske den verden med ham igen.

Men hvis du allerede nu planlægger en længere maraton med nye X-Files-afsnit, må du desværre besinde dig, da der kun er planlagt seks nye episoder.

Læs også: David Duchovny: Afhængig af sex

Desuden er der heller ikke offentliggjort en premieredato på det første nye afsnit, ej heller ved man, om andre af de tidligere medvirkende fra de oprindelige ni sæsoner (som kørte fra 1993 - 2002) også vil gentage deres roller.

Dog er der et par forhindringer i vejen: Både David Duchovny og Gillian Anderson er travlt beskæftiget med andre film- og TV-projekter.

David Duchovny indspiller således en ny NBC-serie, mens Gillian Anderson kan opleves i NBC's Hannibal, som også vises i Danmark.
Serien om FBI-agenterne Mulder og Scully blev så populær, at der sidenhen også blev indspillet to film.

Læs også: David Duchovny: Skal skilles

I 1998 kom filmen "The X-Files: Fight The Future", og ti år efter fulgte nummer to med titlen "The X-Files: I Want To Believe".

Se billeder af seriens hovedpersoner her:

Sponsoreret indhold