Nyheder13. februar 2016

Amerikanerne jubler over dansk film: Bedre end Clint Eastwoods

Tobias Lindholms film, 'Krigen', får i den grad positiv omtale inden weekenden i Hollywood.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pilou_asbaek_kaspar_wenstrup.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

LOS ANGELES/SE og HØR: De amerikanske anmeldere kan slet ikke få armene ned over Tobias Lindholms Oscar-nominerede film, 'Krigen'.

Således er medierne i Hollywood spækket med positiv omtale af den danske film, fredag. LA Weekly's anmelder, Alan Scherstuhl, er den mest positive:

- Altid medrivende - 'A War' ('Krigen' på engelsk, red.) lader sit publikum blive engageret i den type spørgsmål, som både '13 Hours' [:'The Secret Soldiers of Benghazi' (amerikansk film), red.] og 'American Sniper' undlader at stille, skriver Alan i avisen.

Som bekendt var 'American Sniper' instrueret af Clint Eastwood. Sidste år var filmen nomineret til hele seks Oscars, men endte kun med at vinde én enkelt for bedste lyd. Mange mente dog, at Clintens film var for politisk og glorificerede den amerikanske skarpskytte, Chris Kyle. Eastwood, 85, er også kendt for sit konservative politiske ståsted - og måske var det netop derfor, at filmen ikke endte med at blive en stor vinder i det venstreorienterede Hollywood. Derfor er sammenligningen, Alan Scherstuhl, laver også interessant, og måske derfor kan 'Krigen' gå hen falde mere i det amerikanske filmakademis smag.

- Måske er 'A War' er den bedste film om det morads, krigene i Mellemøsten har skabt [...] Lindholm er i stand til at give os alt, uden at vi bliver snydt for spændingen, fortsætter Scherstuhl sin ros.

Los Angeles Times bruger 3/4-side på at skrive om filmen:

- 'A War' er en film der er skabt præcist, som den skal være om en situation, der er gået helt forkert, skriver Kenneth Turan:

https://imgix.seoghoer.dk/krigen.jpg

'Krigen' modtager således flot omtale - på trods af at den ungarske film, 'Son of Saul' er storfavorit til at vinde Oscar-statuetten, når akademiet den 28. febuar uddeler priserne. Begge film kæmper i kategorien, 'Bedste udenlandske film'.

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner.jpg

Sponsoreret indhold