Beboere i lejligheder evakueret efter brand i Netto
Brand i Netto
LÆS OGSÅ: Agent bekræfter dødsfald
Normalt reklamerer Netto for at have brandvarme priser.
Men natten til tirsdag var det ikke priserne, som var for varme, men derimod deres butik på Gammel Ringvej i Esbjerg.
Den stod nemlig i brand.
Det skriver Jydske Vestkysten.
Ovenpå butikken finder man flere lejligheder, og alle beboere i lejlighederne blev evakueret om natten.
Branden blev anmeldt 01.26, og billederne fra stedet viser, at det også har været voldsomt.
Brand i Netto
Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Sune Loklindt, fortæller til Jydske Vestkysten, at det primært er varerne og indkøbsvognene, som der har været ild i.
Ifølge Nettos distriktschef, Carsten Sønderby, er branden påsat.
- Jeg har lige fået en kort briefing af min butikschef, som fortæller mig, at branden er blevet påsat. Heldigvis er der ikke sket personskader, og det er det vigtigste, fortæller han til Jydske Vestkysten.
Butikken genåbner tidligst onsdag morgen grundet skaderne.