Basim: Skuffet over Andrea Elisabeth Rudolph

Basim og hans yndige dansepartner Claudia blev begge ilde til mode over Andreas nærgående spørgsmål

Basim og hans yndige dansepartner Claudia blev begge ilde til mode over Andreas nærgående spørgsmål

Foto: Sisse Stroyer

Det gik ikke så godt for den bare 17-årige sanger i fredags. Dommerne var langtfra imponerede, men de lave point er ikke det, der skuffer ham mest.

For efter dansen spurgte værten Andrea Elisabeth Rudolph, om han drømte om sin dansepartner Claudia om natten.

- Jeg blev meget flov, helt vildt ked af det og nervøs. Det var ikke spor rart, siger Basim til Ekstra Bladet.

Det var tydeligt for alle i fredags, at Basim og Claudia hygger sig gevaldigt sammen, og at der allerede nu er et specielt bånd imellem de 2, men spørgsmålet var slet ikke i orden ifølge sangfuglen.

- Det er mærkeligt, at en voksen kvinde, der har et barn, kan finde på at spørge en 17-årig dreng om sådan noget. Det var ikke et passende spørgsmål, og det var heller ikke rart for Claudia. Hun følte sig også utilpas, afslører han.

Basims mange fans har også taget anstød af spørgsmålet og raser nu på diverse debatfora, men ifølge underholdningschefen på TV2, Gitte Madsen, var der intet upassende i det spørgsmål, skriver Ekstra Bladet.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close