Nyheder7. marts 2010

Basim: Ny kæreste

Den 17-årige popsanger er smaskforelsket
Basim har fået kæreste på
Basim har fået kæreste på
 Foto: All Over

Det unge sangtalent, som gennem de sidste par år har fået pigeteenagehjerter landet over til at banke, er ikke længere en fri fugl.

Den 17-årige sanger har nemlig fundet sig en fast kæreste, som han er helt forgabt i.

- Jeg er blevet forelsket. Det er simpelthen sket, og hun er det sødeste, smukkeste og klogeste, der findes. Meget klogere end mig, siger Basim, som længe har manglet en at dele sin sparsomme fritid med, til Ekstra Bladet.

Forholdet virker ret nyt, og den 17-årige charmetrold har da heller ikke lyst til at fortælle ret meget om sin udkårne.

Ses i smug

Han holder for sig selv, hvordan hun ser ud, hvad hun laver, og hvor han har mødt hende.

Ikke engang hans forældre er blevet præsenteret for prinsessen.

- Alt det kommer stille og roligt. Og selvfølgelig er hun en pige, som mine forældre vil kunne acceptere. Ellers så jeg hende ikke, fastslår den nyforelskede Basim til Ekstra Bladet.

Den unge charmetrold har tidligere været kædet sammen med skønhedsdronningen Lisa Lents, som han angiveligt skulle havde været på date med.

Sponsoreret indhold