Barbara Zatlers frygtelige fødsel

Barbara Zatler var igennem en hård omgang for at føde sin datter

Barbara Zatler var igennem en hård omgang for at føde sin datter

Foto: Carsten Breschel



I onsdags kom Barbara Zatlers datter til verden, efter det, som den tidligere Playboy-model beskriver som en "frygtelig fødsel" og det værste hun nogensinde har været igennem.

Efter tre døgn med veer fødte Barbara en sund og rask pige på 2986 gram fordelt på 49 centimeter. Hun har fået navnet Samara.

Og selvom Zatler er helt forelsket i sin lille pige, bliver hun også mindet om, hvor frygtelig fødslen var, hver gang hun kigger på det lille vidunder.

- De kvinder, der siger, at man glemmer alt om smerterne og om hvor slemt det var, så snart man får sit barn i armene - sådan er det ikke for mig, siger den nybagte mor.


Den nybagte mor og hendes lille Samara, der kom tre dage efter termin (Foto: Privat)

Gravide kvinder og andre sarte sjæle skal nok ikke læse med, for Barbara Zatler lægger ikke fingrer imellem, når hun fortæller om sin frygtelige fødsel af sin lille datter.

LÆS OGSÅ: Barbara Zatler: Lammet af kvalme

LÆS OGSÅ: Playboybaben Zatler: Skøn og sexet

- Jeg har aldrig prøvet noget, der gjorde så ondt. Hvis kvinder vidste det fra starten, så var menneskeheden uddød, mener Barbara.

Fødslen gik i gang mandag nat med så kraftige veer, at hospitalet valgte at stoppe veerne da hun kom frem. Hun blev sendt hjem med morfin, men dagen efter begyndte veerne igen at blive voldsomme og Barbara måtte atter på hospitalet.

Her kæmpede hun hele tirsdag og onsdag før datteren endelig kom ud onsdag aften, efter en fødsel, der var alt andet, end hvad Zatler havde håbet på.

- Hun kunne ikke komme ud, fordi det viste sig, at navlestrengen havde viklet sig rundt om hendes arm og skulder, så hver gang jeg fik presset hende ned, svuppede hun om igen.

Så Playboy-modellen pressede og pressede uden at komme nogle vegne. Smerterne blev så slemme, at hun bad om at få et kejsersnit, men lægerne mente, at hun sagtens kunne føde selv.

LÆS OGSÅ: Emil Thorup: Gennemgår en fødsel

LÆS OGSÅ: Se billederne: Hannah Melissa har født

- Pludselig faldt hendes hjerterytme, og så var der lige pludselig rigtig mange mennesker inde på min stue. De forklarede mig, at de ville prøve at tage hende med en sugekop.

- Det er det værste jeg nogensinde har prøvet. Det er som at få kørt en lastbil op i dit underliv.

Men heller ikke sugekoppen hjalp. Til sidst måtte overlægen med hænderne hive den lille pige ud.

- Jeg har fået lidt traumer må jeg indrømme. Det har ikke været rart. Jeg er der lige nu, at hvis jeg nogensinde skal have børn igen, så bliver det ikke ved naturlig fødsel. Det bliver kejsersnit, fastslår den nybagte mor ovenpå den voldsomme oplevelse.


Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close