Annonce
Nyheder2 timer siden (opd. 1 time siden)

Barack Obama reagerer på Alex Prettis død: Bør være et wakeupcall

Den tidligere præsident kalder lørdagens drab for en hjerteskærende tragedie. Han skriver samtidig, at amerikanske kerneværdier er under angreb
Af: Ritzau
Barack Obama reagerer søndag aften dansk tid på urolighederne i Minnesota, hvor 37-årige Alex Pretti lørdag blev dræbt. 
Barack Obama reagerer søndag aften dansk tid på urolighederne i Minnesota, hvor 37-årige Alex Pretti lørdag blev dræbt.
 Foto: Win Mcnamee/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

Drabet på amerikaneren Alex Pretti i Minneapolis bør være et wakeupcall for alle amerikanere.

Det mener Barack og Michelle Obama.

Den tidligere amerikanske præsident og hans hustru skriver i en udtalelse, at amerikanske værdier er under angreb.

- Drabet på Alex Pretti er en hjerteskærende tragedie. Det bør også være et wakeupcall for alle amerikanere - uanset parti - om, at mange af vores kerneværdier som nation i stigende grad er under angreb, står der i udtalelsen, som er delt på Instagram.

Barack Obama mener, at immigrationsmyndighederne udfører deres arbejde på en ulovlig måde i delstaten Minnesota, hvor Minneapolis ligger, og at der tilsyneladende ikke er nogen konsekvenser for dem.

Det er amerikanerne ifølge Obama nødt til at få øjnene op for.

Det var lørdag morgen lokal tid, at grænsepoliti skød og dræbte den 37-årige Alex Pretti på gaden i Minneapolis.

Annonce

Grænsepolitiet samarbejder med immigrationsmyndigheden ICE om at gennemføre anholdelser af mennesker, som den føderale regering vil deportere.

Men i Minnesota såvel som andre steder i USA bliver de føderale myndigheder anklaget for at bruge særdeles hårdhændede metoder.

Det har ført til store demonstrationer i blandt andet Minneapolis.

Her begyndte endnu flere at gå på gaden, efter at en ICE-betjent i begyndelsen af januar skød og dræbte Renee Good, en 37-årig amerikansk kvinde, i Minneapolis.

Annonce

Alle bør støtte og blive inspireret af de amerikanere, som fredeligt demonstrerer, skriver Barack og Michelle Obama.

De kritiserer samtidig den nuværende regering, som præsident Donald Trump står i spidsen for.

- Frem for at forsøge at indføre en eller anden form for disciplin og ansvar over for de agenter, som de har sendt ud, virker præsidenten og nuværende embedsmænd ivrige efter at eskalere situationen.

Annonce

- Samtidig giver de offentligheden forklaringer på skuddrabene på hr. Pretti og Renee Good, som ikke er baseret på nogen seriøs efterforskning - og som ser ud til at være i direkte modstrid med videooptagelser.

Obama-parret skriver videre, at de håber, at drabet på Alex Pretti får regeringen til at genoverveje deres tilgang.

Annonce

Sponsoreret indhold