Nyheder7. marts 2024 (opd. 7. marts 2024)

Banedanmark arbejder på sporfejl: Tog erstattes af busser

På grund af en sporfejl må togrejsende mellem Næstved og Lundby i dag benytte sig af indsatte togbusser. Banedanmark lover normal drift fra klokken 12
Der skal ordnes spor, før togene på strækningen kan køre igen.
Der skal ordnes spor, før togene på strækningen kan køre igen.
 Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Rejsende mellem Næstved og Lundby må i dag finde sig i at bytte toget ud med busser. En sporfejl har sat en midlertidig stopper for togtrafikken på denne del af de sjællandske skinner, skriver DSB på sin hjemmeside.

Mens Banedanmark tager pulsen på sporene, kører togene dog som normalt mellem Nykøbing F og Vordingborg samt mellem Næstved og Københavns Hovedbanegård.

Der er nu sat togbusser ind, som sørger for at fragte passagererne mellem Vordingborg og Næstved.

Der arbejdes samtidig på højtryk for at få styr på sporproblemet, lover DSB, som forventer at kunne genoptage den normale togdrift senest klokken 12 i dag, torsdag.

Sponsoreret indhold