Nyheder23. februar 2024 (opd. 5. september 2024)
Bandemedlemmer tiltalt for drab på Christiania
Skyderiet er tidligere blevet koblet til en konflikt mellem banden Loyal To Familia (LTF), der er forbudt ved lov, og rockergruppen Hells Angels
Af Ritzau

Ifølge politiet har efterforskningen afdækket, at to af de tiltalte var til stede på Christiania den 26. august om aftenen.
Foto: presse-fotos.dkFem bandemedlemmer er blevet tiltalt for at planlægge og udføre et skuddrab på Christiania i august 2023. Det oplyser Københavns Politi i pressemeddelelse.
En 30-årig mand blev dræbt, og fire personer blev såret under episoden.
Skyderiet er tidligere blevet koblet til en konflikt mellem banden Loyal To Familia (LTF), der er forbudt ved lov, og rockergruppen Hells Angels.
Ifølge politiet har efterforskningen afdækket, at to af de tiltalte var til stede på Christiania den 26. august om aftenen.
Ifølge DR's oplysninger var den dræbte tidligere medlem af banden NNV og havde nu status af prøvemedlem hos Hells Angels, mens de tiltalte har relation til LTF.