Nyheder6. august 2018

Bagedystvinderen Tobias: Børn må vente

Den eventyrlystne bagedystvinder Tobias Hamann har travlt med en ny profession som hypnotisør, og han drømmer ikke om at falde til ro i den nærmeste fremtid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tobias_hamann_6.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Siden Tobias Hamann Pedersen vandt "Den store bagedyst" for fire år siden, har han oplevet lidt af hvert. Han har lavet både rejse- og kageprogrammer, skrevet kogebøger og lavet fyldte chokolader i eget navn. Senest er han gået i morfaderens (Ali Hamann, red.) fodspor og er blevet hypnotisør.

Privat er den unge amatørbager med tandpastasmilet hastigt på vej mod de tre årtier, men der er ingen 30-års-krise at spore.

– Jeg er ikke så bange for at få rynker. Det er mere det, at jeg ser verden passere og ved, at der foregår en masse, som jeg gerne vil opleve i Sydamerika eller Afrika. Jeg kan mærke, at jeg er en anden, og at tingene forandrer sig, lød det fra Hamann, da SE og HØR mødte ham i Biergartens jagtstue i Tivoli i København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tobias_hamann.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

I 2014 løb den unge amatørkonditor af sted med sejren i ”Den store bagedyst” på DR. Hans kreationer var vildere og med meget kontroversielle ingredienser. (Foto: Ritzau Scanpix)

Ingen boller i ovnen

Tobias Hamann er ikke er nået ret langt i planlægningen af den store dag i september, hvor han runder 30 år. Der er heller ingen hektiske babyplaner i horisonten, selv om han på Instagram bliver spurgt, om han ikke snart skal være far.

– Det skal være med den rigtige og på det rigtige tidspunkt. Jeg har det fint nok med at fylde 40 og få et barn med en yngre kvinde, men det er ikke noget, jeg tænker så meget over. Jeg ved godt, folk siger, at man aldrig bliver klar, men jeg tror, at der kommer et tidspunkt, hvor jeg tænker: ”Nu er jeg klar”, lyder det fra fyren, der ikke har en kæreste lige nu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-20334.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Efter tre et halvt år gik Tobias og hans tidligere kæreste Katrine fra hinanden i 2016. (Foto: Claus Poulsen)

Lidt selskab kan den 29-årige silkeborgenser dog godt mangle på vejene rundtom i landet.

– Det er også ensomt, for jeg har jo ikke nogen kollegaer på den måde. Jeg er egentlig bare mig selv, men det er nok selvforskyldt med det, jeg laver, og den måde, jeg går til det på.

Sponsoreret indhold