Nyheder9. august 2011

Baby tilbage i hjørnet

80’ernes danseklassiker Dirty Dancing får nyt liv i en genindspilning
Patrick Swayze og Jennifer Grey i danseklassikeren Dirty Dancing fra 1987
Patrick Swayze og Jennifer Grey i danseklassikeren Dirty Dancing fra 1987
 Foto: All Over

De fleste husker nok Patrick Swayzes berømte 'nobody puts baby in the corner' fra 80'er hittet Dirty Dancing. Nu skal klassikeren fra 1987 ifølge TV2 Gossip genindspilles, så den kan tiltrække nutidens unge.

Præsidenten for filmselskabet Lionsgate, Joe Drake, mener, at tidspunktet for en genindspilning er helt rigtig og afslører, at den oprindelige films koreograf, Kenny Ortega, har sagt ja til tjansen som instruktør, når optagelserne skal i gang.

- Utroligt nok er det næsten 25 år siden, den oprindelige film kom ud, mens fansene er mere engageret end nogensinde med det her brand, som er så vigtigt og specielt for dem," lyder det fra Joe Drake, der tilføjer:

- Vi mener ikke, at timingen kunne være bedre i forhold til at modernisere den her film til det store lærred, og vi er stolte over, at have Kenny Ortega i spidsen for projektet.

Patrick Swayze, der havde rollen som danselæreren Johnny Castle, døde af kræft i 2009.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/21a3ba0033214dd0bc2921da274d62d5.jpg


Dirty Dancing (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold