Nyheder6. februar 2009

Axl Rose: Vi bliver aldrig venner igen

Guns N' Roses-frontmanden har givet sit første interview i ni år og har bestemt ikke meget tilovers for sin gamle guitarist, Slash
Axl Rose har ikke mange pæne ord tilovers for sin tidligere bedste ven, guitaristen Slash
Axl Rose har ikke mange pæne ord tilovers for sin tidligere bedste ven, guitaristen Slash
 Foto: Polfoto

Da Guns N' Roses toppede i begyndelsen af 90'erne, var det ikke mindst på grund af den unikke forståelse mellem forsangeren Axl Rose og guistaristen Slash. Den samhørighed er for længst gået fløjten. Og selv om den amerikanske supergruppe nu er pladeaktuel med pladen "Chinese Democraty", så er der ingen Slash, og Axl må nok finde sig i at "super" aldrig igen kommer til at være et prædikat, der klistrer til gruppen.

Axl Rose fylder 47 år i dag. Den noget mere ekstraordinære historie består dog i, at Guns N' Roses-frontmanden har givet sit første længere interview i ni år. Mediet, der fik den eksklusive tjans, blev Billboard.com, som har interviewet Axl via e-mail.

Det betyder også, at han har kunnet koncentrere sig meget om, hvad han har på hjerte - uden at blive gået på klingen. Og en af de ting, der fylder allermest i hans bevidsthed, er, at musikbranchen med pladeselskaberne i spidsen er bundrådne.

- Når man tænker på pirateri og det generelle rod, som de store labels er i, har jeg ingen sympati for pladeselskaberne, siger Axl.

Det evindelige spørgsmål om en reunion med Axl og guitaristen Slash på samme scene får sit endelige dødsstød:

-En af os skal dø, før en reunion finder sted, og hvor trist, ubehageligt eller ærgerligt det end er, så er det sådan, det er. Den beslutning blev truffet for længe siden og bekræftet år efter år af én person, siger Axl.

Læs hele interviewet her

Sponsoreret indhold