Avril Lavigne: Dropper sin rock-mand

Rygterne har floreret i månedsvis, og nu mener amerikanske medier, at den er god nok:
Avril Lavigne dropper Deryck Whibley, som hun blev gift med for 3 år siden, men som hun nu har bedt forlade det canadiske pars fælles hjem i Los Angeles.
- Hun droppede ham og fortalte ham, at hun ville forlade ham. Hun vil videre. Skilsmissebegæringen er lige på trapperne nu, forklarer en kilde.
Den 29-årige rocksanger Deryck skulle være knust over bruddet, mens 24-årige Avril er fast besluttet på at komme videre i en fart. Hun har endda fjernet alle de numre fra hendes kommende album, som hendes snart tidligere ægtemand havde været med til at arbejde på.
- Hun vil lave helt nye sange, der ikke har hans fingeraftryk . Hun vil slette alle spor af ham, fortæller kilden, som er en veninde af den canadiske sangerinde.
Allerede for et år siden var der knas i ægteskabet, der altså ser ud til at være endegyldigt forbi .