Nyheder13. november 2023

Avis: David Cameron gør sensationelt comeback

David Cameron gør tilsyneladende et ganske sensationelt comeback
en avis mener at vide, at David Cameron gør sensationelt comeback.
en avis mener at vide, at David Cameron gør sensationelt comeback.
 Foto: Suzanne Plunkett/Reuters/Ritzau Scanpix

David Cameron, der udskrev den britiske afstemning om EU-medlemskab, er mandag blevet udpeget til udenrigsminister.

Det bekræfter regeringen i London ifølge dpa.

Cameron, der førte kampagne for et britisk ja til EU, valgte umiddelbart efter folkeafstemningen om EU-medlemskab i 2016 at trække sig som konservativ premierminister.

For han tabte afstemningen. I 2020 trådte Storbritannien helt ud af EU.

Han blev af modstandere i sit eget Konservative Parti og oppositionen beskyldt for at have udskrevet folkeafstemningen for at tryne de såkaldt brexiteers i sit eget parti.

Cameron har siden 2016 været marginaliseret som politiker, og de færreste har troet på et politisk comeback.

Premierminister Rishi Sunak har i forbindelse med hans udpegning - og med kong Charles' godkendelse - gjort Cameron til medlem af Overhuset. Det er en betingelse for at blive minister, at man er medlem af et af de to parlamentariske kamre.

Cameron var formand for Det Konservative Parti fra 2010 til 2016. Som 43-årig blev han i 2010 premierminister og sad frem til sin afgang i 2016.

Den nuværende udenrigsminister, James Cleverly, er mandag udpeget til indenrigsminister i forbindelse med en regeringsrokade.

Han afløser Suella Braverman, der mandag fik en regulær fyreseddel af premierminister Sunak.

Braverman, der i lang tid har været en kontroversiel konservativ politiker, er især kommet i modvind efter kommentarer om Gaza-demonstranter.

Ifølge dpa er premierminister Rishi Sunak skredet til handling og har fyret Braverman efter en artikel, som regeringen ikke havde godkendt.

I artiklen kritiserer hun folk, der demonstrerer til fordel for palæstinenserne.

Sponsoreret indhold