Nyheder16. april 2017

Astrolog forudså skilsmisse: Ikke sjovt at få ret

Allerede inden brylluppet mellem Alexandra og prins Joachim forudså SE og HØRs astrolog, at de var et dårligt match – og at de ville få deres kampe.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ala.jpg
 (Foto: All Over)

Det kan være en god idé at tage en astrolog med på råd, hvis man ønsker at indgå et ægteskab, der varer livet ud.

I 1995 var astrolog Ole Giber på nippet til at smadre den euforiske stemning, som størstedelen af den danske befolkning var smittet af efter prins Joachims præsentation af sin kommende hustru, Alexandra Christina Manley.

Det gjorde SE og HØRs daværende stjernetyder med nogle temmelig dystre forudsigelser:

– De må kæmpe for kærligheden. Deres energiplaneter står direkte over for hinanden, og det betyder, at der nok ofte må et rask lille skænderi til at rense luften, sagde Ole Giber blandt andet om det forelskede par.

– I hverken Alexandras eller Joachims horoskop er der nogen garanti for et livsvarigt ægteskab, lød det fra astrologen.

Det er i dag ingen triumf for 66-årige Ole Giber, at han fik ret angående Alexandra og Joachims ægteskab.

– Det er ikke altid sjovt at få ret, men jeg må forholde mig til det, jeg ser. Også selv om det på det tidspunkt var helt usandsynligt, at vi skulle opleve en skilsmisse i kongehuset, siger han til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/ole_2.jpg

Ole Giber med SE og HØR fra 1995, hvor han advarede mod de astrologiske forhindringer, som kunne ses i stjernetegnene hos Alexandra og Joachim. (Foto: Peter Grosen)

Læs mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold