Nyheder26. januar 2022

Ashleigh sendte utallige jobansøgninger: Så opdagede hun den PINLIGE fil, hun sendte med som vedhæftet

Irske Ashleigh Keenan har godt røde ører, efter hun fik afslag på over 60 jobansøgninger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2022-01-26_kl._09.59.33.png
 Foto: Twitter / @AshleighKeenan

En kvindes tweet, hvor hun fortæller om sin fallerede jobjagt, er gået viralt.

Det er irske Ashleigh Keenan, der er krøbet til korset på sin Twitter-profil, og det er en ganske tåkrummende indrømmelse, hun kommer med.

Den unge irer afslører, at hun som 17-årig sendte over 60 jobansøgninger, men af uransagelige årsager fik hun afslag på afslag.

Og det var altså først efter over 60 jobansøgninger, at Ashleigh opdagede sin jobsøgningsbrøler: I stedet for at vedhæfte sit cv, havde hun vedhæftet data fra den app, som hun brugte til at holde styr på sin menstruationscyklus.

– Jeg vil aldrig glemme, da jeg var på jobjagt som 17-årig i flere måneder og aldrig hørte noget, kun for at opdage efter 60 ansøgninger, at jeg vedhæftede min menstruationscyklus og ikke mit CV, afslører hun på sin Twitter.

Hendes ærlige tweet har høstet over 50.000 likes, og det vælter ind med kommentarer:

– Som en, der rekrutterer, kan jeg ikke understrege nok: Tjek dine vedhæftede filer. Jeg har fået alt fra nøgenbilleder, rejsedokumenter og endda en dødsattest, skriver en som svar på tweetet.

– Jeg kan slet ikke tro, at ingen sagde noget til dig. Jeg fik engang en jobansøgning, og deres cv var helt rodet efter at være blevet formateret til PDF, jeg sagde det med det samme, lyder det fra en anden.

Helt jobløs er den i dag 23-årige irer ikke. Hun arbejder i dag som revisor.

Sponsoreret indhold