Nyheder4. september 2016

Arto er blevet bevaret

En stor del af de profiler, man kunne finde på det nu lukkede Arto.dk er blevet gemt i en database
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/arto6.jpg
 Foto: Profiltekst.dk

Der var gode minder og profiltekster fra Arto.dk, der var for gode til at give slip på, da det populære chat-sted lukkede den 1. juni.

Derfor valgte Tao Kitamoto, der er fotograf, at gemme så mange af profilteksterne fra Arto.dk som muligt, og det er blevet til online-galleriet profiltekst.dk. Han nåede at gemme omkring 750 profiltekster skrevet mellem 2003 og 2014.

Han skriver, at han har valgt at gemme de mange profiler som et tegn på, hvordan ungdommen opførte sig og iscenesatte sig selv ved brug af deres personlige profiltekster.

Tao beskriver teksterne som digitale artefakter og historiske øjebliksbilleder, der kan bruges til eftertiden.

Af hensyn til brugerne har Tao Kitamoto naturligvis valgt at fjerne definérbare dele fra profilerne såsom efternavne, adresser og genkendelige billeder.

Man kan dog stadig genkende følelsen og udseendet af profilerne, der er farvestrålende i både form og tekstsprog, og der var blevet sendt over to mia. beskeder på hjemmesiden. I sin storhedstid havde hjemmesiden over 800.000 aktive profiler, men antallet af bruger dalede i takt med, at Facebook blev mere og mere populært.

Det førte til sidst til, at Arto.dk måtte dreje nøglen om.

Har du lyst til at få en lille forsmag på, hvilke profiler, der er blevet gemt, kan du se dem i galleriet her under:

Arto-profiler

Sponsoreret indhold