Nyheder30. september 2009
Ari Behn: Jeg drikker og er deprimeret
Prinsesse Märtha Louises mand krænger sjælen ud i et interview

Foto: All Over
Det norske kongehus må endnu en gang tage sig til hovedet og kronjuvelerne og sande, at åbenmundede familiemedlemmer ikke altid er lykken i et pompøst kongehus.
Senest var det Märtha Louise, som fortalte af karsken bælg, at hun troede på engle og andre overjordiske væsener. Nu har hendes mand, forfatteren Ari Behn, taget bladet fra munden og fortæller, ifølge Ekstra Bladet, i bladet Massiv, at han tit er deprimeret, at han har et alkoholproblem, og at han sikkert en dag bliver smidt ud af hjemmet.
Han oplyser, at dagens første drink bliver drukket lidt over middag, og favoritten er gin og juice.
Skål, og Gud bevare det norske kongehus, for de gør det åbenbart ikke selv.