Nyheder16. januar 2002

ARI BEHN: BENSEX

Forlovelse og senere ægteskab vil ikke medføre, at Ari Behn kommer til at repræsentere det norske kongehus, og han vil kun i ringe grad ledsage prinsesse Märtha Louise på officielle opgaver. Så konsekvent har den norske kong Harald følt sig nødsaget til at tage afstand fra sin kommende svigersøn, 29-årige Ari Behn, i en pressemedelselse fra hoffet. Medvirkende til dette drastiske skridt er den tilsyneladende endeløse strøm af nye afsløringer og skandaler fra Aris vilde fortid. Blandt de seneste nyopdukkede eskapader er billedet af den kommende prinsgemal i en bunke af tå-suttende mennesker. Billedet af fod-sexorgiet blev taget på et hotel i Oslo til en reportage om kunstnergruppen Baktruppen. Ari var ikke medlem af gruppen, men deltog, fordi han syntes, at det var sjovt.
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/698669fe5a2042f4b152e376c523eac1.jpg

Desuden har det chokeret nordmændene, at Ari Behn i en TV-udsendelse fra Afghanistan direkte siger: - Jeg er ikke på amerikanernes side. I Vesten er der mange mennesker, som ikke tror på USA og hr. Bush. Dette er alt sammen episoder, som nordmændene og deres konge mener skader Norges omdømme. Men kærlighed gør som bekendt blind, og 30-årige Märtha Louise kan - i modsætning til sin far, kongen - intet forkert se i sin udkårne.

Sponsoreret indhold