Nyheder5. september 2023

To arbejdere tilbageholdt efter at have beskadiget Den Kinesiske Mur

De to mistænkte ledte angiveligt efter en genvej ved fæstningsværket i den nordlige Shanxi-provinsen, hvilket nu har betydet, at muren er blevet alvorligt beskadiget
Det lokale politi mener, at to personer har skabt et "større hul" ved muren, som kom på UNESCOs verdensarvsliste helt tilbage i 1987. 
Det lokale politi mener, at to personer har skabt et "større hul" ved muren, som kom på UNESCOs verdensarvsliste helt tilbage i 1987.
 Foto: Weibo, Youyu County Police

Flere medier skriver tirsdag, at to personer - en mand og en kvinde - nu er mistænkt for at have forsøgt at skabe en genvej på vej til deres byggeopgave lige ved det verdensberømte og fredede fæstningsværk kendt som Den Kinesiske Mur.

Der er ifølge medier som BBC tale om en 38-årig mand og en 55-årig kvinde, der arbejdede i nærheden af det område, som nu har fået alvorlige skader.

Politiet i Youyu County i den nordlige provins Shanxi fik meldinger om udfærdigelsen af et ”stort hul” i nærheden af et allerede eksisterende hulrum om eftermiddagen den 24. august., og herefter kunne myndighederne fastslå, at den ældgamle mur var blevet beskadiget ved hjælp af en mekanisk udgravning.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-05/002xadbtly1hhkkytkjrqj60sg0lbtcx02.jpg
De to tilbageholdte har ifølge politiets teori forsøgt at skyde genvej ved at foretage yderligere udgravninger ved den historiske mur.
 Foto: Weibo, Youyu County Police

De to mistænkte er nu tilbageholdt, og sagen efterforskes yderligere.

Det anslås, at de foretog sig udgravningen på Den Kinesiske Mur, så deres gravemaskine kunne passere, ifølge politiet for at reducere den afstand, som de skulle tilbagelægge for at komme til arbejdet.

Den Kinesiske Mur, der er bygget i perioden ca. 1550-1644 i det sene Mingdynasti, har ifølge politiet fået ”irreversible skader”.

Den Kinesiske Mur har været opført på UNESCOs verdensarvsliste siden 1987.

Sponsoreret indhold