AQUA tager på turné

I 2017 kan man igen opleve AQUA. Foto: All Over

I 2017 kan man igen opleve AQUA. Foto: All Over

 
Nu er der gode nyheder til alle de, der har danset til "Dr Jones" og sunget "Barbie Girl" foran spejlet med en hårbørste som mikrofon.  
 
Danmarks største popgruppe fra 90'erne AQUA samles næste år for at spille til verdens største 90'er fester, nemlig "VI ELSKER 90'erne 2017". Det oplyser stifteren og en af arrangørerne af koncerterne "VI ELSKER 90'erne",  Riffi Haddaoui i en pressemeddelelse. 
 
 
 - Det er ingen hemmelighed, at jeg længe har arbejdet på, at få AQUA til at optræde til VI ELSKER 90'erne. AQUA er et af de allerstørste danske verdens navne vi nogensinde har haft og VI ELSKER 90'erne er verdens største 90'erne fester, så selvfølgelig skal AQUA optræde hos os. Jeg er utrolig glad for at kunne sige, at de bliver hovednavnet til i hvert fald ti af vores koncerter i 2017, siger Riffi Haddaoui. 
 
Ikke siden 2011 har AQUA optrådt i Danmark, men i 2017 skal popgruppen altså atter synge for festglade danskere. 
 
- Vi glæder os til at optræde for de danske fans til VI ELSKER 90'erne koncerterne. Vi kunne ikke forestille os et bedre set-up i Danmark end VI ELSKER 90'erne, så nu gælder det om at komme i form og være klar til at trykke den af på scenen, siger René Dif, der sammen med Lene Nystrøm, Søren Rasted og Claus Norreen er AQUA. 
 
 
Siden deres gennembrud med hittet "Roses are red" har de sprøjtet det ene hit ud efter det andet og lagt det meste af verden ned med kæmpehis som bla. "Barbie Girl", "Dr Jones", "Turn back time", "Goodmorning Sunshine", "Cartoon Heroes", "Around the World", "Back to the 80s", "My oh My" osv.
 
- Vi glæder os til at optræde for de danske fans, siger René Dif, som sammen Claus Norreen, Lene Nystrøm og Søren Rasted skal optræde til VI ELSKER 90'erne næste år. (Foto All Over)
 
Det vil fra september af (følg med på facebook for præcise datoer) være muligt at sikre sig early-bird billetter til næste års VI ELSKER 90'erne fester, hvor AQUA altså bliver hovednavnet. 
 
VI ELSKER 90'erne har i år afholdt koncerter i Rødovre, Aalborg, Malmø, Næstved, Odense og Århus (ca. 10.000 til hver koncert). Her har man blandt andet kunne opleve navne som Haddaway, Dr. Alban, Infernal, Scooter, Me&My, Blå Øjne, Jokeren, Captain Hollywood Project, M People, DJ Sash, Peter Andre og mange flere. 
 
 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close