Aqua-Lene taber stort til L.O.C.

Hvis L.O.C. og Aqua-Lene skulle duellere mod hinanden, lige som deres sangere i talentshowet "Voice", så ville den charmerende rapper hurtigt slå Lene Nystrøm i gulvet - i hvert fald hvis konkurrencen handler om, hvem der har flest fans.
Tager man et kig på de to sangstjerners fansider på Facebook, er det nemlig tydeligt, hvem der er mest populær.
32-årige L.O.C. kan prale af at have mere end 180.000 fans på sin side.
Her må Aqua-Lene tage til takke med omkring 4000 fans fordelt på sine to Facebook-fanbaser.
Læs også: L.O.C. praler med pengene
Der er altså lang vej til toppen for den lækre 38-årige sangerinde.
Det er dog ikke kun Lene Nystrøm, L.O.C. vinder over, men også de andre meddommere i "Voice", Sharin Foo og Steen Jørgensen. Tilsammen har de to knap 2000 fans på Facebook.