Nyheder18. februar 2012

AQUA-Lene: Mathias oser af sex

Det bliver hedt i aften, når Voice-frækkerten går på scenen
Af af
Mathias Pachler får de fleste pigehjerter til at banke lidt hårdere
Mathias Pachler får de fleste pigehjerter til at banke lidt hårdere
 Foto: All Over

Frække blikke, hotte bevægelser og en sexet sang. Det er hvad Team Lene disker op med lørdag aften, når 'Voice'-semifinalen går i luften på TV2.

Mathias Pachler skal nemlig fyre den maks af på scenen, og efter Lene har givet ham et kursus i at flirte, kan han slet ikke stoppe igen.

- Mathias kommer til at fyre den helt af i morgen (i dag, red.). Faktisk har jeg måttet dæmpe ham, fordi han osede for meget af sex, fortalte smukke Lene Nystrøm til Seoghør.dk.

Det klager Lene dog ikke over.

- Det er helt fantastisk, at han nu skal skrue ned. Han har virkelig udviklet sig. Han har fået en masse selvværd og er virkelig blomstret, forklarede hun.

Mathias selv kan ikke se, at han er begyndt at blive for sexet.

- Hva'? Hvem siger det?, udbrød han lidt forlegen og fortsatte:

- Ej det kan jeg ikke forestille mig, at jeg gør. Det synes jeg ikke. Vi har talt om, at det ikke skal blive for porno-agtigt, fordi det kunne det nemt blive med den sang, hvis man lægger betydning i ordene, der er dansere, og jeg sidder og flirter. Så kunne det blive for meget. Men ja, jeg har da helt sikkert fået mere selvtillid, grinede Mathias.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/047cdbedb8e0442aae357e057f10169c.jpg


Der var allerede sexede blikke fra Mathias Pachler sidste lørdag. Se ham i aften på TV2 klokken 20 (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold