Nyheder3. februar 2012

AQUA-Lene: Gør sin deltager nervøs

Voice-coachen har fået Mathias til at ryste i bukserne
Af af
Der er æresfrygt på scenen, når Voice kører over skærmen lørdag aften
Der er æresfrygt på scenen, når Voice kører over skærmen lørdag aften
 Foto: Mikael Rieck

Det er 15 år siden, Lene Nystrøm for alvor slog igennem med monsterhittet "Barbie Girl". Siden har hun og resten af AQUA taget verden med storm af flere omgange.

Dengang var Mathias Pachler bare en lille knægt, og i morgen skal han så på scenen og synge en duet med sin coach i "Voice - Danmarks Største Stemme". Og det har skabt nervøsitet hos den tårnhøje sanger.

- Jeg blev godt nok nervøs, da Lene fortalte mig, vi skulle synge sammen på scenen. Hun er jo en kæmpe stjerne, så det er klart, det giver ekstra nerver. Jeg går på scenen med en stor portion æresfrygt, forklarede Mathias i dag til Seoghør.dk.

Læs også: Lene Nystrøm: Jeg har altid været fræk
Det gør selvfølgelig ikke situationen bedre, at den unge sanger går rundt med en grim omgang influenza, som har sat sine tydelige spor på hans hals og stemme.

Læs også: AQUA-Lene rørt til tårer

Men på trods af nerver og sygdom glæder han sig helt enormt til at synge sammen med smukke fru Nystrøm.

- Han er så fantastisk dygtig. Der er mange, der ikke tror, at Lene kan synge, fordi hun har lavet AQUA, men det er noget ævl. Hun er en hamrende dygtig sangerinde, det kan man i hvert fald ikke tage fra hende. Så det bliver en stor oplevelse, storsmilede han.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/f3a7bf11ae74490c9b6da1934b8d274e.jpg


Du kan se Lene og Mahias synge duet på TV2 klokken 20 lørdag aften (Foto: Niels S. Andersen)

Sponsoreret indhold