Nyheder31. oktober 2021

Antal indlagte med corona er det højeste siden marts

1532 personer er konstateret smittede med coronavirus det seneste døgn, viser tal fra SSI. En person er død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega629674_001_0.jpg
 Foto: MEGA

Der er søndag registreret det højeste antal indlagte med coronavirus siden marts. Således er 233 personer indlagt med corona på landets hospitaler.

Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det samlede antal indlagte har ikke været så højt siden 1. marts. Her var 243 personer indlagt med coronavirus.

Stigningen betyder, at det samlede antal indlagte er steget med 14 personer det seneste døgn. Når det ikke stiger mere, skyldes det, at der også er nogle, som bliver udskrevet.

Yderligere 1532 personer er konstateret smittede med coronavirus det seneste døgn.

SSI har desuden registreret et coronarelateret dødsfald.

Sponsoreret indhold