Nyheder1. september 2023

Ansat fanget i fryser: Sandwichkæden Pret A Manger får kæmpe bøde

Den pågældende medarbejder var låst inde i en fryser i over to timer
Den britiske kaffe- og sandwichkæde har nu fået en bøde på knap 7 millioner kroner.
Den britiske kaffe- og sandwichkæde har nu fået en bøde på knap 7 millioner kroner.
 Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix

Nu falder hammeren.

For den britiske kaffe- og sandwichkæde Pret A Manger er blevet idømt en kæmpe bøde på 800.000 pund - svarende til lige knap 7 millioner kroner.

Det skriver The Guardian.

Den store bøder kommer efter, at en medarbejder var låst inde i en fryser i over to timer i en af kaffe- og sandwichkædes mange forretninger i Storbritannien.

Ifølge mediet var medarbejderen iført jeans og T-shirt, da hun sad fast i fryseren, der havde en temperatur på minus 18 grader.

Da medarbejderen endelig blev opdaget, havde hun store problemer med at trække vejret, og hendes ben og fødder var blevet følelsesløse.

Sandwichkæden Pret A Manger har efterfølgende udtalt, at de er kede af episoden.

- Vi har gennemført en fuldstændig gennemgang og har arbejdet sammen med producenten for at udvikle en løsning, der forhindrer, at dette sker igen, lyder ordene fra kaffe- og sandwichkæden.

Sandwichkæden Pret A Manger erkendte sig også skyldig i sagen, og nu skal de altså have den store pengepung frem for at betale bøden på de mange millioner kroner.

Sponsoreret indhold