Nyheder25. juli 2011

Anni Fønsbys nye forretning

Den tidligere bordelmutter vil sælge noget helt andet end glædespiger i sin nye biks
Anni Fønsby vil sælge ædelstene til tusindvis af kroner
Anni Fønsby vil sælge ædelstene til tusindvis af kroner
 Foto:All Over

Hun har tjent styrtende på at sælge labre damer på sine bordeller, men med rufferidommen blev der sat en prop i det foretagende.

Men den tidligere bordelmutter er en driftig kvinde, og hun er derfor allerede i fuld gang med at banke en ny forretning op.

Inden længe åbner hun nemlig dørene til internetbutikken victoria.com, hvor velhavende mænd og kvinder kan muntre sig med at købe ædelstene.

Smykkerne koster nemlig fra 400 kr. og helt op til 25.000 kroner alt efter, hvad man har lyst til at pynte sig med.

- Det er ikke dyrt for den kvalitet, smykkerne har, siger Anni til ekstrabladet.dk.

Hvis man ikke lige har tusindvis af kroner til guld og ædelstene, er der dog alligevel håb for dem, der kunne tænke sig at pynte sig med et Fønsby-design.
Hun lancerer nemlig og smykkeserien "The Young Generation", hvor priserne ligger på 500-1000 kr.

Sponsoreret indhold