Nyheder3. august 2009

Anni Fønsby: Madonnas liv minder om mit

Brystbomben har givet begrebet storhedsvanvid en helt ny betydning
Anni Fønsby mener, at de danske fotografer jager hende på højde med det, som Madonna oplever
Anni Fønsby mener, at de danske fotografer jager hende på højde med det, som Madonna oplever
 Foto: All Over

Bordelmutteren mener, at hendes liv er mere end almindelig hårdt, og sammenligner det mediepres, hun oplever, med den medieopmærksomhed, der er omkring dronningen af pop - Madonna.

Janteloven hersker ikke omkring Anni Fønsby, som lørdag udnævnte sig selv til at være lige så eftertragtet som selveste Madonna og Britney Spears.

Den barmfagre madamme gæstede radioprogrammet "Hyklerne" på P3 og fortalte råt for usødet, hvordan hun har det med den danske presse.

- Jeg kunne skrive en hel roman om, hvor hyklerisk jeg er. Jeg læser slet ikke noget dansk sladder, for jeg har ligesom mærket det på min egen krop. Så jeg tænker, gider jeg fylde mig med så meget løgn og latin? Men samtidig når jeg kommer i kiosken og ser de udenlandske ugeblade og ser Madonna og Britney, så er det, ligesom om jeg kan identificere mig lidt med det, sagde Anni ifølge Star Lounge.

- Jamen, de er jo jagede, for fanden. Lige så vildt, som jeg er. Madonna kan ikke gå ud og handle. Hun kan ikke det ene og det andet, uden at de er med hende 24 timer. Det synes jeg er rigtig sjovt at læse. Det kan jeg spejle mig selv i. Så det er da ekstremt hyklerisk, når jeg siger, at jeg hader sladderblade, fastslår Anni, som gennem det seneste år har ryddet den ene forside efter den anden i diverse blade og formiddagsaviser i Danmark.

Sponsoreret indhold