Nyheder13. december 2008

Anni Fønsby: Gravid og på natklub

Ikke en gang en graviditet kan holde brystbomben væk fra fest og farver
De lykkelige omstændigheder holder ikke Anni og Erik væk fra fest og farver
De lykkelige omstændigheder holder ikke Anni og Erik væk fra fest og farver
 Foto: Michael Medgyesi

Torsdag aften dukkede den gravide Anni Fønsby og hendes bedre halvdel Medie-Erik op på Park i København, hvor Dream Models holdt fest.

Parret festede løs sammen med blandt andet Sarah Louise Christiansen, som har stiftet Dream Models. Erik gik - i vanlig stil - til den med forskellige drinks mens Anni Fønsby holdt sig på vandvognen.

Anni er cirka 7 uger henne i sin anden graviditet og afslørede, at det går rigtig godt.

- Jeg har været hos lægen og de siger, at alt ser fint ud, fortalte den tidligere blondine til Ekstra Bladet.

Derfor har Anni Fønsby heller ingen skrupler over at sætte sig ind i et fly og rejse over på den anden side af kloden.

Nytår i Thailand

Så snart julen er overstået sætter de to solbrune mennesker sig nemlig til rette i et fly med kurs mod Thailand.

Juleaften skal de holde på deres går i Nordsjælland, men 2. juledag siger medie-parret tak for i år til Danmark og goddag til Asien, hvor de sammen skal byde 2009 velkommen.

Sponsoreret indhold