Nyheder13. juli 2009

Anni Fønsby: Frem i rampelyset

Brystbomben har masser af tilbud om både at lave selvbiografisk bog og film
Alle Anni-fans skulle således være sikret en fortsættelse af den forrygende saga
Alle Anni-fans skulle således være sikret en fortsættelse af den forrygende saga
 Foto: All Over

Den der med at holde lav profil, som Anni Fønsby ellers har proklameret, at hun ville efter sit ufrivillige ophold i Odense Arrest, holder slet ikke vand.

For det første har hun ikke holdt sig tilbage i det københavnske natteliv siden løsladelsen. Så sent som lørdag nat var hun som omtalt her på siden til efter-Britney-fest sammen med alle de andre jetsetfolk på Café Ketchup.

For det andet fortæller hun nu til bt.dk, at hun forhandler med både bogforlag og filmselskaber om at få historien om sit liv fortalt.

- Ja, det er rigtigt, jeg rejser til udlandet for at holde møder. Jeg er blevet kontaktet af produktionsselskaber og en masse bogforlag, og nu skal jeg mødes med de forskellige for at se, hvem jeg har mest lyst til at arbejde sammen med, siger Anni Fønsby til bt.dk, der rejser til en hemmelig, solrig destination for at nærlæse alle de tilbud, hun har fået.

De forskellige forlag og produktionsselskaber har fået det store checkhæfte med hjemmefra for at sikre sig scoopet og rettighederne til at fortælle historien om Anni Fønsbys farverige liv.

- Der er flere, som har sagt: Hvad skal du have up front? Hvor mange penge vil du have? siger Fønsby, der dog afviser, at det udelukkende er den klingende mønt, som trækker.

- Det er spændende og en kæmpe udfordring. Jeg glæder mig til at se, hvad der sker, og hvilke ideer og tilbud de kommer med, siger Anni.

Sponsoreret indhold