Anni Fønsby: Det er latterligt

Tirsdag blev bordelmutteren, som stadig har sin rufferisag hængende over hovedet, tiltalt af bagmandspolitiet for skyldnersvig.
Læs også: Anni tiltalt i ny sag Brystbomben har hævet en halv million kroner af sin formue, få dage før der faldt dom i rufferisagen i byretten, hvor Anni Fønsby blev pålagt at tilbagebetale 6 millioner kroner. Det ser politiet som et forsøg på at undlade at betale.
Anni Fønsby ser helt anderledes på sagen.
- Det er totalt latterligt, siger hun til ekstrabladet.dk.
Læs også: Anni frygter politiet
Da Anni Fønsby hævede sine penge, gik 200.000 kroner til et udlån til en "ven", mens hun selv skulle bruge 300.000 kroner. Og det føler hun sig i sin gode ret til.
- Der var tale om et udlån og penge, der skulle bruges til investeringer. Og pengene gik tilbage til de 2 konti. Jeg har for længst skrevet til både politiet og retten og forklaret, at pengene står der og er altså ikke forsvundet, siger Anni til Ekstra Bladet.