Nyheder16. januar 2011

Annette Heick: Blev mobbet ud af TV2

Sangeren fortæller nu for første gang åbent om et af de mørkeste kapitler i sit liv
- Jeg var flov og skammede mig, siger Annette Heick om den svære tid
- Jeg var flov og skammede mig, siger Annette Heick om den svære tid
 Foto: All Over

Tilbage i 2006 var Annette Heick vært på TV2-programmet "9 ud af 10". Det var dog ikke nogen stor succes, og Heick forlod værtsrollen i utide.

Officielt stoppede Keld og Hildas datter "af hensyn til programmet" og fordi, hun ikke levede op til TV-kanalens ønske om at "være mere cool, kontant, sarkastisk og standup-agtig", men der lå mere bag end som så.

Læs også: Vild med Botox

- Jeg har aldrig før forladt en opgave i utide, men omstændighederne tvang mig til det. Den tætteste beskrivelse, som jeg - uden at anklage nogen - kan give af det, jeg var udsat for, er voksenmobning, fortæller Annette Heick i et åbenhjertigt interview med Ekstra Bladet.

- Det var ondt og modbydeligt. Når jeg i dag tænker tilbage, spørger jeg mig selv, hvorfor jeg ikke slog i bordet og sagde fra… Men jeg prøvede jo at få tingene til at fungere. Og samtidig er en del af mobningens væsen jo også, at man som offer både er flov og på en måde føler sig skyldig, forklarer 39-årige Heick.

Læs også: Smittede sin søn med stress

Hun vil ikke sætte navn på sin mobber, men antyder, at det var en magtfuld person i produktionen.

- Tiden bagefter var virkelig hård. Mentalt tog det mig nogle år at komme over det, siger Annette Heick, der dog siden er kommet ovenpå.

I øjeblikket nyder hun stor succes i musicalen "Wicked".

Sponsoreret indhold