Nyheder13. december 2011

Anne Sofie Espersen: Mærker savnet konstant

Tabet af faderen fylder meget hos julekalender-stjernen
Stjernen fra Ludvig og Julemanden taler ud om faderens død
Stjernen fra Ludvig og Julemanden taler ud om faderens død
 Foto: Claus Poulsen

Sorgen og savnet over at have mistet sin far, Ole Peter Espersen, som hun var meget tæt på, har været der konstant, siden han døde i juni i år. Det fortæller en ærlig Anne Sofie Espersen.

- Men der er også noget dobbelt i det. For på den ene side er der sorgen og savnet, som mærker hele tiden. Flere gange i timen faktisk., På den anden side føler jeg, at jeg netop i år er kommet meget tættere på det, jeg vil tro, er mig selv. Og det er et godt sted at være, fortæller stjernen fra Ludvig og jJulemanden i ugebladet Søndag.

Læs også: Anne Sofie Espersen: Tør ikke køre bil

Faderen var der altid for Anne Sofie. Han kørte omgående til Aarhus, da hun var blevet forladt af eksmanden Søren Byder. Han skubbede hende ud i hendes nye liv som alenemor og sørgede for, at hun gik i byen og festede på sin fødselsdag, selvom hun netop havde fået knust sit hjerte.

- Når jeg før syntes, det hele var ad helvede til, eller at noget var supergodt, var min far der altid med en bemærkning: "Så, op på hesten igen!" eller "Hvor er det godt, nyd det!". Det har jeg ikke længere nogen, der kan fortælle mig på samme måde. Men det drive er altså det, jeg må give mig selv nu.

Læs også: Anne Sofie Espersen: Lad alene

Julen skal hun holde alene med sin mor i år.

- Hvis der ikke kommer nogen nedtur - men melankolske bliver vi nok - tror jeg bare vi drikker en masse rødvin og går i seng og sover i ske.

Sponsoreret indhold