Nyheder21. oktober 2008

Anne-Mette Rasmussen: Skal danse med Heather Mills

Statsministerfruen er blevet hyret til et spansk TV-program, hvor hun skal på dansegulvet sammen med bl.a. en afdanket fodboldhelt og en etbenet fotomodel
Anne-Mette har fået smag for de overdådige strutkjoler og dropper børnene
Anne-Mette har fået smag for de overdådige strutkjoler og dropper børnene
 Foto: All Over

Lige som fru Fogh troede, at hun var færdig som danse-celeb, er der pludselig bud efter den 50-årige børnehavepædagog igen.

Ifølge Billed-Bladet er hun og Thomas Evers Poulsen nemlig blevet spurgt, om de ville deltage i et stort danseshow på den spanske TV-kanal TVE.

Og Anne-Mette sagde selvfølgelig ja tak med det samme.

Programmet går efter sigende ud på at samle alverdens deltagere fra "Vild med dans" til at stort TV-bal. Det betyder at Anne-Mette kommer til at svinge stængerne sammen med spændende personligheder som fodboldlegenden Diego Maradona og Paul McCartneys grumme ekskone Heather Mills.

Peter Schmeichel deltog også på et tidspunkt i den engelske version af "Vild med dans", men der er ikke nogen oplysninger om, hvorvidt den store målmand skal på dansegulvet igen.

Læs flere detaljer her


Sponsoreret indhold