Nyheder16. november 2008

Anne-Mette: Dansede for Fogh

Statsministerfruen trak i pailletterne og gav et nummer ved Venstres landsmøde
Fru Fogh dansede for sin mand ved Venstres landmøde
Fru Fogh dansede for sin mand ved Venstres landmøde
 Foto: Thomas Laursen

Anne-Mette Rasmussen og slyngveninden Thomas Evers Poulsen satte gang i Venstres landsmøde, da de dansede for 1.400 begejstrede deltagere.

Thomas Evers Poulsen er kommet i træning, når det kommer til at slæbe rundt på statsministerfruen i diverse løft. Ved landsmødet lykkedes det for begge parter at smile mens Anne-Mette var i luften.

I starten af pædagogens dansekarriere, var det med et lidt mere anstrengt udtryk i ansigtet, at Thomas Evers Poulsen fik placeret den tungere fru Fogh på sin ryg.

Anne-Mette og Thomas underholdt med både en cha cha cha og en rumba. Statsministerfruen var iført den laksefarvede kjole, som hun også havde på, da de to for nylig dansede på spansk TV.

Samme kjole, som statsministeren selv tidligere har udtalt sig begejstret om.

- Han syntes, at jeg så rigtig sexet ud i den korte rumbakjole. Faktisk syntes han, at den klædte mig vanvittig godt, skrev fru Fogh i sin klumme i Ekstra Bladet under "Vild med dans".

Sponsoreret indhold