Nyheder3. december 2011

Anne Linnet: Var jeg skyld i min fars død?

Sangerinden var ikke ved faderens side, da han tog sit sidste åndedrag
Anne Linnet savner at tale med sin far og at få hans gode råd
Anne Linnet savner at tale med sin far og at få hans gode råd
 Foto: All Over

Anne Linnets far døde som 58-årig - præcis den alder, som sangerinden har nu. Hun husker tydeligt, da han blev indlagt på hospitalet med en blodprop i hjertet.

Hun sad ved faderens side i tre dage, uden at hans tilstand forandrede sig. På det tidspunkt var Anne Linnet gift og havde to børn, og hun valgte derfor at tage et smut hjem til familien.

Det fortrød hun bitterligt, fortæller hun i et åbenhjertigt interview med Alt for Damerne.

- I den ene time, jeg var væk, døde han. I lang, lang tid bagefter var jeg selvfølgelig fuld af skyldfølelse. Jeg var sikker på, han ikke ville være død, hvis jeg havde været der - men måske tillod han sig selv at give slip, fordi jeg ikke var der, funderer sangerinden.

Læs også: Anne Linnet klar til flere børn

Popdronningens far Peder var overlæge i kirurgi, og de to havde haft et meget nært forhold. Derfor var Anne Linnet fuldstændig knust, da hendes far pludselig blev revet væk.

- Det var alt, alt for tidligt, og vores familie blev smadret af det. Jeg havde ægtemand, familie og godt gang i karrieren, men jeg savnede den der back-up. Det var virkeligt svært, at hele familien var så mærket af hans død.

Sponsoreret indhold