Anne Linnet: Farmor til London

Den nybragte farmor fortæller stolt, at den lille purk hedder London

Den nybragte farmor fortæller stolt, at den lille purk hedder London

Foto: All Over

Anne Linnet, som i efteråret 2008 blev bedstemor for første gang, fortæller i Her&Nu, at barnebarnet er kommet til at hedde London Linnet. Det lille drengebarn er dog langtfra det eneste showbiz-barn med et højst besynderligt navn.

Hollywood-bølgen - trenden med at kalde sit afkom det mest specielle og til tider umulige - har for længst ramt Danmark. Her er et par eksempler på vores kære, danske kendtes opfindsomhed ved døbefonten:

Ibi Støving og Tobias Grahn: Sønnen Anakin, som deler navnet med blot 3 andre.

Komiker Brian Mørk: Sønnen Darwin. Dem er der 13 af i Danmark.

Casper Christensen og Anette Toftegaard: Datteren Cajsa og sønnen Marvin Elliot. Der findes 54 Cajsa'er og 132 Marvin'er i Danmark.

Connie Nielsen og Lars Ulrich: Sønnen Bryce Thadeus Ulrich-Nielsen, som er den eneste med det fornavn.

Lene Nystrøm og Søren Rasted: Datteren India, som er 1 ud af 36 andre små piger, som hedder netop det.

Kaya Brüel: Sønnen Alois. Et navn, som kun 6 andre drenge og mænd i landet lyder - og som i øvrigt var navnet på Hitlers far.

Thorkild Thyrring: Sønnen Hector. Han deler sit navn med 197 andre drenge og mænd.

Lasse Spang Olsen: Datteren Tallulah, som kun har 3 andre navnesøstre. Deriblandt "Sommer"-skuespilleren Louise Willes datter.

Maria Montell og Tomas Villum Jensen: Sønnen Villum, der, ud over at være faderens mellemnavn, også er fornavnet på 100 andre. Parret har desuden datteren Smilla, som deler navn med 585 andre piger.

Mads Vangsø: Datteren Rigmor Hjerte, som er den eneste i Danmark, der hedder netop det.

Helena Christensen: Sønnen Mingus Lucien Reedus, som deler sit engelskklingende fornavn med 68 andre.

Julie "Blå Øjne" Rugaard: Datteren Gaia. Der findes 91 Gaiaer i Danmark.

Anne-Grethe Bjarup Riis: Sønnen Gilbert, som også 115 andre drenge og mænd præsenterer sig som.

Lasse Rimmer: Datteren Pippi Alberte. Der findes 26 Pippier i Danmark, men det er uvist om komikerens er den eneste Pippi Alberte.

Dicte og Laust Sonne: Sønnen Sixten, og dem er der 92 af i hele landet.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close