Nyheder12. juni 2009

Anne Lindfjeld: Skal skilles

MTV-baben dropper sit ægteskab med den amerikanske punk-heavy-guitarist Acey Slade efter bare 8 måneder
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/anne-lindfjeld-skilt-jpg.jpg
 Foto: Finn Føns

Det er kun otte måneder siden, at den rødhårede pinup-model gav sit ja til den amerikanske punk-heavy-guitarist Acey Slade under halloweenparaden i New York. Men nu er hvedebrødsdagene slut, og det er ægteskabet også.

- Det er slut imellem os. Jeg vil ikke stå og tude over det, lød det fra en afklaret Anne Lindfjeld, der i torsdags var tilbage i København for at være vært ved MTV Danmarks fireårs fødselsdag.

Den tatoverede rock and roll-babe har aldrig lagt skjul på, at hun ikke bruger meget tid på at tænke over tingene, men i stedet bare kaster sig ud i dem. Og det var præcis dét, der skete med brylluppet.

Ægteskabet var en brøler

- Vi kendte ikke hinanden og ville nogle vidt forskellige ting. Det var virkelig en brøler, men jeg har lært en masse, forklarer Anne, der finder ægteskabets længde en smule komisk.

- Ja, det var nærmest et Hollywood-ægteskab, men så har jeg også prøvet det. Jeg har lært min lektie.

Det betyder, at der igen er en åbning for håbefulde ungersvende, idet Anne er single.

- Nu skal jeg tilbage til New York, men jeg vender tilbage til Danmark om halvanden måned. Så må vi se, hvad der sker. Jeg regner bestemt med at flytte hjem igen, fastslår Anne.

Sponsoreret indhold