Nyheder21. maj 2012

Anne Lindfjeld: Kurerede sin kolik-baby

Tato-baben afslører, hvordan hun kom gråden til livs
Den tatoverede model Anne Lindfjeld trodsede lægernes råd, og kom ved egen hjælp sin datters kolik til livs
Den tatoverede model Anne Lindfjeld trodsede lægernes råd, og kom ved egen hjælp sin datters kolik til livs
 Foto: All Over

Det er ikke nødvendigvis lutter lagkage at være nybagt mor.

Det kan den lækre tatomodel Anne Lindfjeld, som blev mor tilbage i februar, skrive under på.

Hendes lille datter, Nola, fik nemlig kolik, hvilket betød endeløse timer med gråd og babyskrig.

Gråden skyldtes både en skævhed i datterens ryg efter at have ligget i samme stilling i tato-babens mave i knap fire måneder, samt problemer med den lille piges mave.

Lægerne sagde, at det nok skulle gå over, men den nybagte mor tog sagen i egen hånd.

Læs også: Se dansk kendis-babe føde ved kejsersnit

- Jeg syntes jo, at det var trist, at skulle se hende have så ondt, så jeg googlede alle mulige råd og fandt frem til noget, der bliver kaldt Gripe Water. Det er en blanding af urter, der har forskellig virkning på de typiske symptomer på kolik, forklarer Anne Lindfjeld til seoghør.dk

I stedet for at købe mirakelvand i dyre domme, gik hun på indkøb og derefter i køkkenet.

- Jeg kogte bare fennikel, kommen, citronmelisse, ingefær, kamille, pebermynte og tilsatte ren aloe vera til sidst. Det fik hun fem mililiter af tre gange dagligt, fortæller den dejlige rødtop, der på den måde fik has på datterens maveproblemer.

Læs også: Anne Lindfjeld: Fødte datter ved kejsersnit

- Allerede efter første behandling kom jeg hjem med en helt ny baby, og nu efter fire behandlinger er al skævhed væk. Min lille Nola bevæger sig, smiler, griner og nyder livet, fortæller den nybagte mor stolt.


Sponsoreret indhold