Nyheder22. juli 2008

Anne Dorthe Tanderup: Hjælper Bjarne

Cykelkonen støttede Riis efter dopingskandalen og er der altid for sin mand

Den tidligere håndboldstjerne og hjemmegående husmor støtter sin mand under årets Tour de France. Det har hun altid gjort.

- Vi elsker ham jo ligegyldig hvad, fortæller hun til B.T.

Hun var en af årsagerne til, at Bjarne Riis kom sig efter indrømmelserne om doping, og hun har også støttet ham, da hans far døde for nylig.

- Bjarne har haft folk omkring sig, som har været rigtig gode til at hjælpe ham igennem det. B.S. har hjulpet meget, det samme har Ole Kåre Føli. Og ja, jeg har selvfølgelig også været der for ham, fortæller hun om den hårde tid.

Riis har svært ved at give slip på sit arbejde og kun være familiefar, når han endelig er hjemme hos sin kone og tre små sønner. Men det har Tanderup også hjulpet ham med.

- Jeg ved ikke, om jeg ligefrem skælder ham ud, men jeg er god til at sige til ham, at det er vigtigt, han er til stede, når han er hjemme.

Sponsoreret indhold