Nyheder18. juli 2009

Anne Dorthe Tanderup: Alene om brylluppet

Mens hendes tilkommende har travlt på de franske landeveje, må hun selv klare planlægningen
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/juli/anne-dorthe-tandalene2-jpg.jpg

13 år efter at de mødte hinanden ved OL i Atlanta, bliver Anne Dorthe Tanderup nu endelig fru Riis, når hun siger ja til sin Bjarne den 1. august 2009.

Den står dog ikke på fælles bryllupsplanlægning i stor stil. Den kommende ægtemand har nemlig travlt med Tour de France, hvor han står i spidsen for Team Saxo Bank. Det skriver HER og NU.

Frieri var et chok
37-årige Anne Dorthe fik sig et chok, da Bjarne friede til hende i november sidste år. Selv om det var længe ventet, blev hun alligevel overrasket, da han endelig faldt på knæ.

Parret bor i Schweiz sammen med deres 3 drenge. Brylluppet skal dog stå hjemme i Danmark. De skal giftes i haven ved deres villa i Vejle.

Da Bjarne Riis og Anne Dorthe Tanderup i sin tid mødtes i 1996, var Bjarne gift med sin daværende kone Mette, som han har 2 børn med. Han blev dog skilt umiddelbart efter, og siden da har Anne Dorthe ikke veget fra hans side.

Sponsoreret indhold