Nyheder6. februar 2008

ANNA THYGESEN: JEG VIL VINDE

Hun kom med i ”Varm på is” på et afbud, men går efter sejren sammen med sin tjekkiske partner, for den 42-årige forretningskvinde er en fighter, som har lært af livet på den hårde måde
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/annavil-vinde-jpg.jpg

Anna Thygesen stillede to betingelser, da TV2 spurgte, om hun ville stille op i "Varm på is", der afløser for en skadet Dorthe Kollo.

- Stik mig nogle skøjter, og lad mig se, om jeg kan holde balancen. Og lad mig møde min dansepartner, så vi kan finde ud af, om vi swinger sammen.

Begge dele fungerede. 42-årige Anna Thygesen havde ikke glemt barndommens skøjten fra "dengang, der var rigtige vintre". Og der var også rigtig gode vibrationer i Annas møde med skøjtelæreren, den to år ældre tjekke Ivan Kralik.

- Vi har det sjovt sammen. I første omgang handler det om at lære en dans ad gangen, men på den lange bane går vi efter at vinde. Det er for nedtursagtigt, hvis vi bare er med for at overleve, konstaterer Anna Thygesen kækt.

- Ja, vi er to fightere. At deltage i "Varm på is" er 300 procent sværere end "Vild med dans", vurderer Ivan.

- Og det er benhårdt, fortsætter Anna.

Med på afbud

- Selv om der er iskoldt i skøjtehallen, er mine strømper drivvåde efter træningen. Jeg har oplevet morgener, hvor jeg haft mest lyst til at blive liggende i min seng. Og jeg har genopdaget muskler i min krop, som jeg troede, ikke var der.

Anna knokler for at lære Ivans skøjtedans, og hun gider simpelthen ikke bekymre sig om risikoen for at falde på den kolde is.
- Det værste, der kan ske, er, at hele Danmark griner af os. Og hvad så? spørger Anna.

Anna Thygesen fokuserer nemlig på mulighederne og ikke forhindringerne. Måske skyldes det, at hun har stiftet bekendtskab med livets mere mørke sider. Anna var 16 år, da hendes far begik selvmord, og som 21-årig oplevede hun, at moderen gjorde det samme.

- Den sorg slipper man aldrig. Men der er ikke noget at gøre ved det, og jeg føler, at jeg har en forpligtelse til at få et godt liv.

Læs hele historien i denne uges SE og HØR

Sponsoreret indhold