Nyheder17. september 2014

Anna og Martin: Sådan går det med de nybagte Paradise-forældre

Paradise-parret elsker rollen som forældre til deres to måneder gamle søn
Af af
Festlivet er skiftet ud med livet som forældre til Villian.
Festlivet er skiftet ud med livet som forældre til Villian.
 Foto: René Schütze



Det er nye tider hos Anna Due og Martin "Ham den gamle" Hjort, der i 2013 blev kendt fra "Paradise Hotel". Efter opholdet på luksushotellet i Mexico blev de to kærester, og det har nu resulteret i, at to er blevet til tre.

- Fra festabe til røvtørrer. Det opsummerer mit liv meget godt, griner Martin, der har installeret sig selv og sin familie i et parcelhus i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Mød Anna og Martins søn Villian


Der er stadig fuld fart på parrets liv, men hvor det tidligere handlede om Mokai og shots, så er det nu sutteflasken, der er i centrum, når de passer deres søn Villian, der kom til verden 25. juli.

- Der var ingen søvn de første tre dage efter fødslen, fordi han græd hele tiden. Og hvis jeg bare hørte ham sige en lille lyd, når jeg var ved at falde hen, så vågnede jeg, forklarer Anna Due.

- Jeg tror, at mange unge forældre får sig et chok. Det er ikke bare sådan lige. Det er hårdt at få sig en baby. Men belønningen er også kæmpe stor.

- Før var jeg "on duty to please that booty" - nu er jeg "on duty, to wipe that booty", griner Martin.

Men selvom de nybagte forældre er i søvnunderskud, så er de ikke i tvivl om, at livet som forældre er det største, de har oplevet.

- Det var lidt mærkeligt, for dengang han lige kom ud, der kunne jeg godt mærke, at det var stort, men samtidig tænkte jeg, at så vildt var det heller ikke. Men nu kan jeg forstå det. Jeg har jo ikke gået med ham i maven, så lige pludselig er han der bare foran mig. Så den helt store kærlighed har du jo ikke bare lige fra starten. Det vokser hver dag. Og det er lidt skræmmende, at det går så hurtigt, jeg elsker ham mere og mere for hver dag, der går, forklarer Martin.

- Det er det bedste, der er sket for en. Jeg kan ikke være væk fra ham og jeg kan bare ligge og kigge på ham hele dagen. Sådan tror jeg, at alle mødre har det, supplerer Anna.

LÆS OGSÅ: Nu har Anna født Danmarks første Paradise-baby

LÆS OGSÅ: Anna savner fængslede Martin


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/4041a5c75c5c4d0da68c5cd04e3062f0.jpg



Martin og Anna har fået lavet far-søn trøjer til familien. (Foto: René Schütze)

Sponsoreret indhold