Nyheder25. februar 2010

Anmeldelse: Romantisk komedie uden romantik

Gode skuespillere hæver filmens niveau fra en ellers skrøbelig handling
SE og HØRs anmelder giver filmen 4 ud af 6 logoer
SE og HØRs anmelder giver filmen 4 ud af 6 logoer
 Foto: Nordisk film

Ægteparret Puk og Anders flytter sammen med deres teenage-datter ind i et pilråddent hus.

De lejer kælderen ud til parterapeuten Ulrik for at kunne betale håndværkere til at fikse huset op. Ulrik går med til at hjælpe med at redde deres skrantende forhold, men han ender med at bringe mere splid imellem parret.

En romantisk komedie med sjove replikker kan ikke redde en skrøbelig handling. Kenneth Kainz har ikke fanget romantikken på samme måde som i "Rene Hjerter," og det er trist, når man tænker på, hvilke fantastiske skuespillere, der er med. Dog kan man få sig et godt grin over de sjove replikker og pinlige scener i filmen.

Parterapi er en hyggelig komedie, som passer godt til en familie-aften, men det er ikke et nyt dansk mesterværk.

Puk, Anders og Ulrik spilles af Sidse Babett Knudsen, Nikolaj Lie Kaas og Søren Pilmark.

Sponsoreret indhold