Nyheder4. juli 2009

Anmeldelse: Rå og rørende

Hella Joofs Se min kjole spiller på hele følelsesregisteret
"Se min kjole" får 5 SE og HØR-logoer
"Se min kjole" får 5 SE og HØR-logoer
 Foto: Nordisk film

Hella Joofs nye film "Se min kjole" er et barsk og vedkommende portræt af 4 unge stofmisbrugere, som kører tværs over Danmark i en stjålen Volvo på jagt efter en ny fremtid.

Filmen har været lang tid undervejs, og Joof er blevet vejledt af flere misbrugskonsulenter. Derfor sættes troværdigheden på intet tidspunkt på spil til fordel for underholdningsværdien.

Det er lang tid siden, en film så smukt og samtidig skræmmende har skildret, hvor svært det kan være at finde fodfæste i gråzonen mellem teenage- og voksenlivet, når tilværelsen er fyldt med misbrug, overgreb og svigt.

Samtidig er det en fornøjelse at se de 3 unge skuespillerinder Malou, Julie og Honey træde i karakter. Filmen er i høj grad båret af deres præstationer, og de står i det store hele alle sammen distancen.

Også den erfarne skuespiller Stephanie Leon ("Krummernes jul", "Bagland") trækker sin del af læsset. Med sit overskud
og sin erfaring giver hun filmen den substans, der gør den absolut seværdig.

Sponsoreret indhold