Anmeldelse: Pigen der legede med ilden

Lad mig sige det med det samme: Jeg har ikke læst Stieg Larssons bog "Pigen der legede med ilden". Filmen er derfor anmeldt udelukkende for sin egen skyld, og det var underholdende.

Så spændende, at denne anmelders første tanke ikke som ellers sædvanligt var: "Glimrende film, men alt for lang". Pigen, der leger med ilden er også lang - men ikke for lang.

Jeg kedede mig ikke et øjeblik og følte mig på ingen måde ladt i stikken. Det må man ellers sige, hovedpersonen Lisbeth Salander er.

Hun er om nogen den ensomme ulv, som er oppe mod de større magter næsten alene. Heldigvis kun næsten, for med på sidelinjen er jo hendes trofaste journalistven Mikael Blomkvist, som forsøger at hjælpe hende.

Alligevel er det kun sporadisk, hvor meget han kan gøre. Hun til gengæld har nærmest overnaturlige evner. Det er sådan set både filmens plus og minus, at der går en anelse James Bond i hendes overlevelsesevne.

Det er underholdende, og man har lyst til at klappe højt af hende. Men det er sgu også helt vildt overfantastisk. Alligevel lever man med denne sære Salander, og kommer også til at holde af hende. Kedeligt er det ikke - derfor seks "stjerner".