Nyheder24. juni 2009

Anja fra ”Vores første barn”: Charlie er stadig meget skrøbelig

I TV2-programmet føder Anja næsten 3 måneder før tid. I dag er hendes lille søn blevet 7 måneder
Anja og Christian prøver at støtte hinanden så meget de kan gennem den svære tid
Anja og Christian prøver at støtte hinanden så meget de kan gennem den svære tid
 Foto: TV2

I TV2-programmet "Vores første barn" følger man blandt andre Anja og Christian, der får en meget for tidligt født lille søn.

- Jordemoderen forsøgte at stoppe fødslen med vehæmmende drop, men mine veer er meget kraftige, fortæller Anja. Heldigvis når kæresten Michael frem til fødslen i sidste øjeblik. Der går kun 6 minutter fra den første presseve, til Charlie dukker op. Han vejer blot 1515 gram og er 41 ½ cm ved fødslen den 26. november 2008. Det skriver ugebladet Ude og Hjemme, der har besøgt den lille familie.

- Det har været et kæmpechok. Vi måtte sige farvel til forestillingen om at få et normalt barn, der kunne normale ting. Det er svært for andre at forstå de regler, der er, når man har et barn med et skrøbeligt immunforsvar. Folk forstår ikke, at de skal vaske hænder, før de rører ham, eller at de ikke må komme på besøg, hvis de er forkølede, siger Anja. Også parforholdet har lidt under den vanskelige graviditet og fødsel.

I dag er Charlie blevet 7 måneder, og det går heldigvis fremad

- Han vejer 6 kilo og måler 65 ½ cm. Det svarer til en baby på 4 ½ måned, siger Anja. Det er stadig for tidligt at sige, om Charlie slipper helt for eftervirkninger.

Læs meget mere på www.udeoghjemme.dk

Sponsoreret indhold