Nyheder12. april 2013

Ane Cortzen: Jeg tjener pengene

Hjemme hos TV-værten er hendes tal på selvangivelsen større end mandens
Ane Cortzen tjener menre end sin mand, der er bygningsarkitekt.
Ane Cortzen tjener menre end sin mand, der er bygningsarkitekt.
 Foto: Aller Media



I mange år har det været mændenes privilegium at være den primære forsøger rundt om i de danske hjem.

Fik du set, hvem der er Ane Cortzens berømte bror?

Men i flere og flere hustande er rollerne ved at blive byttet om. Også hjemme hos "TV!, TV!, TV!"-værten, den 38-årige Ane Cortzen, der har været sammen med sin kæreste, siden de var 21 og 23 år gamle.

Ane Cortzen tjener pengene

- Benjamin er bygningsarkitekt, og meget optaget af sit job, men han er ikke drevet af ambition på samme måde som mig, og han er enormt sød og forstående. Han føler sig ikke truet af mig, selv om det er mig, der tjener pengene derhjemme, det har aldrig generet ham. Vi er gode til at dele tingene lige, ellers ville jeg heller ikke kunne have de jobs, jeg har haft, fortæller Ane Cortzen i det nye nummer af Femina.

Men selvom Ane Cortzen er den primære forsørger, betyder det ikke, at hun ikke deltager i det huslige, for der skal hentes børn, laves mad, vaskes op, bades børn, ryddes op osv.

- Jeg har en helvedes masse opgaver, når jeg kommer hjem, børnene er ti, syv og tre, så de har meget forskellige behov. Jeg skal læse lektier med den store, den midterste skal til gymnastik, og jeg skal lege med biler nede på gulvet med den lille mand. Men jeg synes bare, det er rart, for hele det her værts-noget kan godt blive meget selvoptaget, lyder det fra DR2-værten.

Fik du set, hvor meget Linse Kessler tjener?


Sponsoreret indhold